Ace Ventura – Når naturen kalder

Den verdensberømte kæledyrsdetektiv er tilbage. Denne gang bliver han hyret af en konsul i Afrika for at opklare sagen om en hellig albino-flagermus, der er blevet stjålet kort før et bryllup, hvor den indgik som brudens medgift. Tyveriet forsinker ceremonien, der også ville forene to stammer og truer derfor med at udløse en stammekrig i stedet.

2’ere er ofte større, og i Ace Venturas tilfælde er det figuren selv, der er vokset. Han er den samme, men alle hans skøre træk og unoder har fået et ekstra nøk. Samtidig står alle for skud, ikke kun dem, der har fortjent, at han piller dem ned. I 1’eren brugte han sin flabethed som et våben. I 2’eren skyder han på alt og alle – ofte uden særlig grund.

Det er en grovkornet komedie, og Jim Carrey fortsætter ufortrødent med at lede efter alle de ømme tæer, han kan træde på. Han er helt kompromisløs. Det udmønter sig i masser af geniale scener, og filmen er skidesjov. Men jeg kan bedst lide 1’eren, hvis jeg skal vælge.

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.