Phoebe Cates og Jennifer Jason Leigh som Linda og Stacy.
Fast Times at Ridgemont High, også kendt på dansk som Øl, fis og rockmusik, er en ungdomskomedie fra 1982 instrueret af Amy Heckerling. Hun er også kvinden bag bl.a. Clueless og Look Who’s Talking.
Den er baseret på en ungdomsroman af Cameron Crowe. Han er tidl. journalist for magasinet Rolling Stone, forfatter og instruktør. Han er manden bag bl.a. Jerry Maguire og den semi-selvbiografiske Almost Famous.
Handlingen følger eleverne på Ridgemont High og byder på stort og småt i et typisk teenageliv. Historietimer med den strikse mr. Hand, fritidsarbejde i fastfoodbranchen, akavede stævnemøder og sågar den allerførste gang.
15-årige Stacy (Jennifer Jason Leigh), hendes storebror Brad (Judge Reinhold) og vennerne Mark og Mike er primære hovedroller, mens surferduden Jeff Spicoli (Sean Penn) og veninden Linda (Phoebe Cates) bidrager på hver sin unikke måde.
Sidstnævnte stjal en hel generations opmærksomhed og blev et af årtiets største sexsymboler alene pga. en uforglemmelig, delvist drømmeagtig affære i en swimmingpool. Stakkels Reinhold kunne ikke styre sig.
Men det er ikke en sexkomedie. Det er en ungdomsfilm, hvor sex naturligvis er et element her og der. Men i modsætning til f.eks. Private Scool og Porky’s er sex ikke den eneste drivkraft. Humoren er ikke lummer, og handlingen er ikke én lang fissejagt.
Den snor sig behændigt uden om både den og andre velkendte genreklichéer. Den handler nemlig heller ikke om rivaliserende kliker eller at løbe om hjørner med en stakkels rektor.
Det er en autentisk ungdomsfilm med sjove og enkelte dramatiske hverdagssituationer. Små betragtninger og vigtige budskaber. Den kan sammenlignes med American Graffiti og er faktisk en anelse bedre, synes jeg.
