Grown Ups

Grown Ups, også kendt på dansk som Drengerøve, er en komedie fra 2010 skrevet af Adam Sandler og instrueret af hans trofaste makker bag kameraet, Dennis Dugan.

Sandler selv, Chris Rock, David Spade og Rob Schneider har kendt hinanden, siden de optrådte sammen i Saturday Night Live i 90’erne.

Kevin James er en outsider i gruppen, men han startede lige som de andre med at lave stand-up, og han blev gift med Adam Sandler i I Now pronounce You Chuck & Larry.

Så det er fem gamle venner, der har fundet sammen og lavet en lille, hyggelig film om fem gamle venner.

Jeg er sikker på, at de fem gamle venner har hygget sig. Problemet er bare, det er gået ud over filmen. Den vil gerne være sjov, men den er plat og forudsigelig. Man forventer mere af fem tidligere stand-up komikere. Der er enkelte sjove scener, men de er alt for få.

Den vil også gerne være dyb, men den plasker rundt i vandkanten. Det er ikke den værste film, jeg nogensinde har set, men på en liste over de fem komikeres samlede værker, er den tæt på at skrabe bunden.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.