House

Fra Bilen (The Car) til Huset (House). Okay, den hedder ikke Huset på dansk. Faktisk fik den titlen Alene hjemme, men nu er Kevins juleeventyr bedre kendt under den titel, så vi holder os til House.

Lige som The Car er det en tam titel til en gyser. Heldigvis er det ikke sigende for nogen af filmene.

Det er en gyserkomedie fra 1986 med bl.a. George Wendt (Sams bar) og Kay Lenz (Stripped to Kill, En stemme i natten) på rollelisten. Hovedpersonen er en nyskilt forfatter, der flytter ind i et hus, han har arvet fra sin tante. Mens hun levede, oplevede han en tragedie i huset, og minderne plager ham stadig. Ifølge tanten er huset den skyldige part, og da han er tilbage, alene i huset, går der ikke længe, før mystikken viser sit grimme, forvredne monster-ansigt.

Splatter-hygge

IMDb hævder, at det er en gyserkomedie, men jeg var længe i tvivl. Den er ikke propfuld af komik, men den bliver mere og mere fjollet, og den smule uhygge og alvor, der var i begyndelsen, fordufter. Temaerne og hovedpersonens traumer er ellers ret alvorlige, men det dramatiske niveau er for lavt til at løfte opgaven, og så er det selvfølgelig nemmere at gå all-in på splatter-hygge.

Her står den til gengæld stærkere, for de mange modbydelige monstre er dygtigt udført af datidens dukkemestre. Kigger vi nærmere på deres øvrige filmografi, dukker titler som RoboCop, A Nightmare on Elm Street og Total Recall op. Det er kompetente folk, og deres arbejde løfter filmen på det område.

Den er underholdende, selvom den vipper mellem alvor og komik og skyder forbi begge genrer. Tempoet og effekterne redder den, og den fungerer lige akkurat som en fjollet splatterfilm til et yngre – eller til anledningen umodent – publikum.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.