Incubus er en gyser fra 1982 baseret på en roman af forfatteren Ray Russell.
Handlingen følger John Cassavettes (Rosemary’s Baby, The Fury) som dr. Sam Cordell, der bor sammen med sin teenagedatter i en lille by, som hærges af en række brutale voldtægter og mord. Cordell involveres i undersøgelsen, og omstændighederne er så brutale og mystiske, der må være overnaturlige kræfter på spil. Men han har svært ved at overbevise ordensmagten.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
En incubus er en dæmon, der enten voldtager eller forfører kvinder. Der er mange forskellige varianter i mytologien, og de tidligste historier er mere end fire tusind år gamle. Men selvom titlen afslører, hvad der overfalder kvinderne, kan du stadig gætte løs på hvem, der forvandler sig til voldtægtsmonsteret. Der er flere hemmeligheder begravet i den lille by, og sandheden er ikke helt så oplagt, som den kan se ud.
Det er en velskrevet og medrivende gyser, og selvom dele af opskriften er velkendt, er den rigeligt uforudsigelig og uhyggelig alligevel. Der er masser af god mystik, og selvom jeg spottede nogle af vildsporene, gættede jeg ikke den rigtige forklaring.
Men jeg må også sige, der er nogle subplots, som ligner spændende ledetråde, men ender med at føre ingen vegne.
Sidst men ikke mindst – og det vil glæde mange filmfans, der ikke har opdaget den endnu – har den en stemning, der minder mig om Dario Argento. Måden, de har filmet den, musikken og dens anvendelse, både mordscenerne og mystikken i de øvrige scener, kan meget vel være inspireret af hans film.
Da jeg samtidig kan lide historien i Incubus – hvilket ikke altid er tilfældet i Argentos film – er der en god bedømmelse på vej.
I skrivende stund kan du se den på Prime.