The Man with One Red Shue

The Man with One Red Shue er en spionkomedie fra 1985 baseret på en fransk ditto (Le Grand Blond avec une chaussure noire) fra 1972.

Tom Hanks er en tilfældig, ung mand, der bliver en ufrivillig brik i et magtspil mellem direktøren og vicedirektøren i CIA. Uheldigvis er han aldeles uvidende om sin rolle og den kattepine, han er havnet i, men skæbnen vil, han har kvindetække, og både lykkens gudinde og den smukke spion, Maddy, legemliggjort af Lori Singer (Footloose), er på hans side.

Ud over Tom og Lori er der masser af gode gensyn med kendte ansigter, ikke mindst Jim Belushi og Carrie Fisher, som spiller et vennepar. I skurkerollen finder vi Dabney Coleman, som er den skrækkelige boss i 9 to 5.

Forvekslingskomedien er en klassiker, og i 80’erne var de særligt glade for spionhistorier, så ideen er ikke ny, og naturligvis faldt mine tanker på bl.a. Hanky Panky med Gene Wilder, som jeg så sidste år.

Det er en film i samme ånd. Et godt, gammeldags lystspil med glimt i øjet og masser af løssluppen falden-på-halen-komik. Selvom det er en komedie i thriller-klæder, bliver det aldrig farligt. Ikke engang dramatisk. Men det er sjovt, og det er god filmhygge.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.