Med livet som indsats

Elizabeth Banks og Sam Worthington på kanten!

Med livet som indsats (originaltitel: Man on a Ledge) er en actionthriller fra 2012 instrueret af danske Asger Leth. Han er søn af Jørgen Leth og har arbejdet på flere af faderens film. Han her også instrueret den prisvindende dokumentar, Ghosts of Cité Soleil.

Sam Worthington er Nick Cassidy, en undsluppen straffefange, der pludselig dukker op på en afsats, hvor han truer med at springe i døden. Elizabeth Banks er Lydia Mercer, en af politiets forhandlere. Hun forsøger at opklare, hvad der ligger bag dette dødsønske.

Jeg vil nødigt afsløre for meget, da filmen byder på flere gode overraskelser. Men Cassidy forsøger at bevise sin uskyld. Der er ugler i mosen, og plottet strækker sig over flere genrer, heriblandt kupfilmen.

Desværre fik den blandede anmeldelser, og vores landsmands Hollywood-gennembrud glippede. Kritikken handlede bl.a. om plottets troværdighed. Roger Ebert mente, for meget afhang af lykketræf og heldige udfald. Nå ja, men det samme kan jo siges om Flygtningen. Sådan er film. Vi får den fortælling, hvor dominobrikkerne væltede rigtigt.

Jeg lod mig rive med af overraskelserne i den plan, som langsomt udfoldede sig. Jeg nød de geniale detaljer, men også de billige point. Det er en fin, solid, underholdende actionthriller. Ikke en revolution i genren, men man kan sagtens hygge sig med mindre.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.