Nådeløs hævn

Da Clydes familie bliver myrdet af to hjemmerøvere, og den ene af de to laver en aftale om nedsat straf med en ambitiøs anklager, der ikke vil risikere at tabe sagen og ødelægge sin gode statistik, er Clyde nødt til at tage sagen i egne hænder. Pludselig er han i skurkens rolle, ansigt til ansigt med den anklager, der lod hans families morder slippe.

Nådeløs hævn (Law Abiding Citizen) handler om retfærdighed og selvtægt. Men Clyde er ikke en hvilken som helst familiefar, og handlingen er velskrevet, uforudsigelig og ualmindeligt opfindsom. Den overrasker positivt, og den udfolder sig slet ikke, som man kunne forvente. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg kan sige, at det er en intelligent thriller, og for en sjælden gangs skyld har vi at gøre med en hævner, der lader hovedet og ikke næverne tale.

Den er i øvrigt skrevet af Kurt Wimmer, der har skrevet og instrueret Ultraviolet og Equilibrium. Måske er han bare bedre, når en anden har tøjlerne. Han har også skrevet Salt og The Recruit.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *