Police Academy

Mahoney (Steve Guttenberg), Larvell Jones (Michael Winslow) og Lt. Harris (G. W. Bailey)

Police Academy, også kendt på dansk som Politiskolen, er en komedie fra 1984, der blev en kæmpe succes og det sjettestørste biografhit i staterne trods elendige anmeldelser. Rogert Ebert gav den nul stjerner og mente, den for altid ville være skoleeksemplet på en dårlig komedie.

Den havde massiv konkurrence fra film som Ghostbusters, Gremlins, Splash, Romancing the Stone og Sixteen Candles – og det er bare årets stærke komediefelt – men Police Academy var den lille komedie, der kunne. I de følgende ti år lavede Hollywood yderligere seks efterfølgere.

Præmissen er uhyre enkel. Pga. mangel på betjente beslutter borgmesteren at slække på kravene og tillade alle ansøgere på byens politiskole. Det fører til et skørt hold aspiranter, den ene mere uduelig, end den anden, men med masser af held og en lille smule forstand, får eleverne forvandlet deres svagheder til styrker. Før du har set dig om, er de forvandlet til et superhold, der endda overgår den øvrige politistyrke.

Folkekær komedie

Det er skørt, men det er også skægt, og det virkede. Folk elskede dem, og Steve Guttenberg og Kim Cattrall, den charmerende gavtyv og kvinden, hvis hjerte han vinder, blev stjerner på rekordtid. Steve vendte tilbage i de næste tre film, men han var også med i mange andre 80’er-komedier, som de fleste, der levede dengang, har set.

Og Kim, skønne Kim. I dag er hun bedst kendt som Samantha i hunkønnenes store kultserie, Sex and the City, men vi er mange filmnørder, der kender hende bedre som Kurt Russells dame i Big Trouble in Little China eller løjtnant Valeris i Star Trek VI.

Kim Cattrall som politiaspiranten Karen Thompson.

Police Academy er R-rated. Hvem skulle have troet det? Jeg gjorde ikke. Jeg så og elskede dem som barn, og jeg ville beskrive dem som herlige, harmløse familiefilm med masser af børnevenlig falden-på-halen-komik. Måske af samme grund har de ikke samme status som mange andre 80’er-komedier.

Misforstå mig ikke, jeg ved, at mange filmnørder også elsker dem, men ingen taler om dem lige så ofte eller med samme ærefrygt som National Lampoon’s Vacation, Ferris Bueller’s Day Off og alle de andre klassikere fra dengang.

Misforstået ratingsystem

Men den er altså R-rated. Fordi, som jeg altid siger, når jeg øffer lidt om emnet, handler ratingsystemet ikke om at rangere film i aldersmæssige målgrupper. De placerer ikke Citizen Kane i den milde PG-kategori, fordi det er en børnefilm, men fordi den ikke indeholder noget, som børn ikke ville kunne tåle at se – altså ifølge det amerikanske censurbureau. Om de har ret, det er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil kaste mig ud i her.

Næ, censurbureauet kigger efter blod og grov vold samt nøgenhed og F-bomber, når de bedømmer film. De vurderer ikke konteksten eller indholdet. Og selvom der naturligvis er masser af film til voksne i kategorien, hvor de ældste må kigge med, er der lige så mange umodne komedier og actionfilm, der appellerer mere til teenagere – og alle vi voksne, der kun er rigtigt voksne efter humør og behov.

Farlige, nøgne damer

Police Academy er R-rated, fordi der er nøgne damer i den. Så enkelt er det. Det havde jeg glemt alt om, for jeg har ikke set den, siden jeg var barn. Jeg slog den op på IMDb, fordi jeg faktisk blev i tvivl om censurbureaet bedømte nøgenhed anderledes dengang.

Som du måske ved, blev PG-13 introduceret i 1984, ikke pga. Police Academy, men pga. film som Gremlins og Indiana Jones and the Temple of Doom, der begge landede i PG-kategorien. Det startede en debat om, hvorvidt de var egnede for børn i alle aldre.

Derfor tænkte jeg, at Police Academy måske også var landet i PG. Men nej, amerikanerne har altid vurderet nøgenhed som et langt værre syn end død og lemlæstelse. Det burde jeg have sagt mig selv. De er skøre, de amerikanere.

Gensynsfest

Police Academy må nøjes med 39 procent på Rotten Tomatoes. Til sammenligning scorer de andre komedier, jeg har nævnt, mindst det dobbelte. Men jeg havde en gensynsfest. Jeg hyggede og morede mig.

Jeg puttede mig i nostalgiens bløde, lune skød, og jeg forelskede mig i alle de skøre, skæve karakterer igen. Er humoren dum og plat? Ja, men den holder stadig. Hvis nogen er uenige, vil jeg anvende et passende citat fra en helt anden genre: “You don’t know, man! You weren’t there!”

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.