Pussy Galore’s Flying Circus

Goldfinger er den tredje Bond-film med Sean Connery som den skørtejagende superspion, og hans kvindetække kommer på lidt af en prøve i denne ombæring, da han møder en kvindelig pilot, judo-ekspert og femme fatale ved navn Pussy Galore, for hun hævder at være immun overfor hans charme.

Pussy er også årsagen til, at jeg genså filmen netop nu, for hun spilles af Honor Blackman, der gik bort for få dage siden, den 5. april. Men hun blev 94 år, og hun var stadig aktiv som skuespiller for bare 5 år siden, så det er ret imponerende. Hun var også kendt som Cathy Gale i The Avengers, ikke Marvel-filmene, men en britisk spionserie fra 1960’erne. Og jeg genså hende også sidste år i et afsnit af Columbo.

Som Bond-dame er hun lidt af en ener, især dengang, for hun er en actionkvinde, og hun giver ham kamp til stregen. Hun er også en af de få skuespillerinder, der var ældre end Bond. Trods det Bond-typiske, sexfikserede navn er hun en voksen, egenrådig kvinde, og det gør hende til en af filmenes bedste birollefigurer.

I øvrigt er hun også selvstændig iværksætter i Pussy Galore’s Flying Circus, hendes eget opvisningsshow, og navnet mindede mig naturligvis om Monty Python’s Flying Circus. For med lidt god vilje og fantasi kunne man sagtens hævde at Monty Python er en mandlig omskrivning af Pussy Galore. Det ser dog ud til at være et tilfælde, for der findes andre forklaringer og referencer, men, tja, det var en sjov tanke, at de britiske komikere måske havde fundet inspiration til deres navn i en Bond-film.

Nå, det var et lille sidespring. Filmen er en Bond-klassiker, og den introducerer den rigtige Bond-bil, en Aston Martin DB5 med alle de gode, gamle gadgets, samt Bond-skurken Oddjob og mange andre klassiske Bond-scener, jeg ikke vil opremse og dermed afsløre.

Hovedskurken, Goldfinger himself, er på sin vis også en klassisk Bond-skurk, og figuren har de nødvendige særheder og storhedsvanviddet, men skuespilleren har ikke helt den skurkagtige karisma, man kunne forvente. Der mangler et eller andet. Men det er et meget lille øf.

Det er en fremragende, vældigt underholdende actionthriller med al den Bond-magi, man kunne ønske sig, og selvom hr. Guldfinger svigtede mig en anelse, fik jeg så meget andet, at jeg ikke kan være utilfreds. Det var endnu et skønt gensyn med min gamle barndomshelt i endnu en tidløs Bond-klassiker.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *