Sisu: Road to Revenge er en historisk inspireret, omend aldeles opdigtet krigsfilm fra 2025. Den foregår i 1946, hvor dele af Finland stadig er besat af russerne. Det er efterfølgeren til Sisu fra 2022.
Den legendariske krigsveteran, Aatami Korpi, rykker teltpælene op, hvilket er en heftig underdrivelse, og sætter kursen imod den frie del af sit hjemland. Uheldigvis er den sovjetiske militærledelse opsat på at hævne sig. De pudser deres værste krigsforbryder på ham. Ovenikøbet en personlig fjende.
Plottet er enkelt. Han vil hjem. De står i vejen. Meget lig den første. Men fortalt som en Sergio Leone’sk western, dyppet i blod og snaskede indvolde, drysset med fint hakket Tarantino og filmkvaliteter a la First Blood – hvis altså First Blood var mere som Rambo II på coke, når voldsorgiet udspiller sig.
Man kan også sammenligne med Mad Max: Fury Road. Det er i den grad en vejkrigerfilm. Helten forvandler sig nærmest til en vejvred hajfisk. Så snart han går i stå, bliver han olm. Det syder og bobler, og så klikker han.
Jeg var ekstraordinært gavmild imod den første, fordi den overraskede stort. Møgfed filmkunst. Ganske vist “bare” en actionfilm. Men for døvlen da en mockafockafætter!
Den nye har ikke samme overraskelsesmoment. Men gensynsglæden er stor, der er masser af so-out-there-it’s-a-hoot-actionunderholdning, og den hørmer af genrestemning. Den er på alle måder større og federe. Oh yeah!
