Space Truckers

Space Truckers er et rumeventyr fra 1996 instrueret af Stuart Gordon, der er bedre kendt for kultgysere som Re-Animator og From Beyond. Han har også forfattet bl.a. Skat, børnene er skrumpet og Stjålne kroppe, 1993-remaket.

Dennis Hopper er en rumtrucker, der får til opgave at fragte 5.000 bolledukker til Jorden, men det er nemmere sagt end gjort, for rummet er fuld af rumpirater, og fragtsedlen er fuld af løgn.

Det er en billig, plat rumparodi, der ligner en Roger Corman-produktion, og selvom rollelisten tæller førnævnte Dennis Hopper, Charles Dance, Stephen Dorff (Blade) og mange andre kendte ansigter fra 80’erne og 90’erne, storfloppede den hos både publikum og filmkritikere. Den indtjente sølle 1,6 mio. dollars, og på Rotten Tomatoes skraber den bunden med sølle 8% positive anmeldelser.

Men det er en kultfilm, og den høstede positive tilkendegivelser i flere filmgrupper på Facebook, da min filmmakker, Ruben, proklamerede, at den var aftenens filmvalg.

Det er ikke en god film efter traditionelle begreber, men det var alligevel en god filmoplevelse. Humoren er plat og ofte lummer, endda små-pervers, men harmløs og hyggespredende. Tempoet er højt, og selvom handlingen er dum, er den også underholdende. Den ser billig ud, og valget af pangfarver gør den ingen tjenester, men på en eller anden måde går det hele op i en højere enhed, og jeg vil ikke engang smide den i “so bad it’s good”-kassen. Den er sgu bare god på sin egen måde.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *