Stjernekrigen

Efter det sidste kapitel i Skywalker-sagaen, The Rise of Skywalker, fik jeg lyst til at gense det første dvs. det fjerde i sagaen, men den første film i franchisen, A New Hope, eller Stjernekrigen (Star Wars), som den hed, da jeg var barn.

Den tog verden med storm i 1977. Den blev den største biografsucces nogensinde dengang, og den er stadig den andenstørste biografsucces i USA, hvis man opjusterer til nutidens billetpriser. Anmelderne elskede den, og det samme gjorde Oscar-akademiet, der nominerede den i 10 kategorier inkl. de tre store, Best Original Screenplay, Best Director og Best Picture. Her blev den slået af Woody Allens Annie Hall, men den vandt i 6 kategorier, og den fik en ekstra Oscar for Special Achievement for Sound Effects Editing.

Jeg har set den eneste version, jeg har. Den eneste version skaberen George Lucas har tilladt at eksistere på DVD og BluRay. Den udskældte Special Edition med alle de nye CGI-opdateringer, ændringer og enkelte nye scener. Jeg forstår godt, at den er udskældt. De restaurerede scener er naturligvis fantastisk flotte, men de nye CGI-tilføjelser (rumvæsener, robotter og andre kreaturer) stikker ud og forstyrrer oplevelsen, og de nye scener bidrager ikke synderligt til historien.

Advarsel! Spoiler i dette afsnit! Den mest udskældte ændring er dog i handlingen. I en berygtet barscene, hvor Han Solo diskuterer et gældsforhold med en af Jabbas håndlangere, Greedo, skyder Han først. Men Lucas fortrød og ændrede det således, at Greedo skød først, og Han blot forsvarede sig. Det gør ingen forskel ift. filmens historie, og Han er da heller ikke to vidt forskellige figurer baseret på, hvornår han skød. Men jeg hører bestemt til dem, der mener, at man skal lade de gamle film være, som de er.

Men de mange ændringer kan heldigvis ikke spolere hele fornøjelsen. Langt fra. Det er stadig en fantastisk filmoplevelse, og essensen er intakt. Alle de gode, gamle scener med praktiske effekter, rigtige kulisser og elskede barndomshelte er lige så gode som dengang. Ja, faktisk bedre, for jeg havde ikke set den i mere end 20 år, og der var masser af scener, jeg ikke kunne huske, så oplevelsen var både velkendt og ny på samme tid.

Det er først og fremmest et godt, gammeldags rumeventyr, og onde tunger plejer gerne at påpege, hvor arketypisk historien og alle figurerne er. Men det er ligegyldigt, for den er underholdende og medrivende, og arketyper virker. Film og fortællinger er en sum af alle deres dele, og de bedste er som en perfekt storm.

Han Solo, Luke Skywalker, Prinsesse Leia og Darth Vader er ikke bare gode figurer. De er nogle af filmhistoriens bedste og mest ikoniske figurer. Og Stjernekrigen er ikke bare en god effektfilm. Den er en af filmhistoriens mest nyskabende og banebrydende effektfilm. At kernen er en enkel og klassisk eventyr-opskrift, trækker ikke ned, tværtimod. Det er et solidt fundament.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *