The Last Remake of Beau Geste

The Last Remake of Beau Geste, også kendt på dansk som Hvem pukler kamelerne for?, er en komedie fra 1977 skrevet og instrueret af Marty Feldman, der selv spiller rollen som Digby Geste, broderen til Beau.

Den er løst baseret på Beau Geste, en roman fra 1926, som er adapteret adskillige gange. Filmens originaltitel refererer til det lille faktum, og Feldmans udgave er en parodi.

Beau Geste spilles af Michael York. Han er et fysisk pragteksemplar. Smuk, blond, god til at fægte osv. Digby er hans “tvilling” og teknisk set lige så perfekt. Det kan bare ikke ses.

Da deres fader vender tilbage fra krigen, har han giftet sig med en meget yngre kvinde. Hun er naturligvis bare ude efter hans formue, så Beau stjæler familiens dyrebareste eje, en uvurderlig diamant, og flygter.

Usjov rodebunke

Senere ender Beau og Digby i den franske fremmedlegion. Dele af historien følger originalen, men den tager sig flere og flere friheder. Det hele ender en smule rodet, og der er nogle besynderlige drejninger.

Det er en absurd komedie i samme ånd som Mel Brooks og Monty Python. Desværre når den ikke samme niveau. Nu og da rammer den plet, men oftest rammer den ved siden af.

Feldman har været sjov i mange andre film. I det hele taget er der en solid rolleliste med mange folkekære ansigter. Men Feldmans manuskript duer ikke.

Jeg var nysgerrig nok til at se den til ende. Den er ikke kedelig, kun rodet og usjov.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.