Under Siege

En Navy SEAL i kokkeklæder.

Under Siege, også kendt på dansk som Kapring på åbent hav, er en actionthriller fra 1992 instrueret af Andrew Davis. Han har bl.a. instrueret Chuck Norris-filmen Code of Silence, Steven Seagal-filmen Above the Law og The Fugitive.

Steven Seagal er skibskokken Casey Ryback. Da skibet overtages af terrorister, må han træde i aktion og redde dagen. Heldigvis er han mere end bare en almindelig skibskok. Han er også tidligere Navy SEAL.

Det er en actionfilm efter Die Hard-opskriften. Denne gang er det et Navy-skib, der overtages, og Seagal er den ene mand, der klarer ærterne. Forskellen er blot, at Seagal ikke er nogen hverdagshelt. Han kan ikke gemme sig i kokkeklæder.

I dag er han naturligvis langt fra at være den actionhelt, han var engang. I modsætning til de andre veteraner, har han ikke holdt formen ved lige og niveauet oppe. Men dengang var han både cool og sej, og aftenens film er en af hans bedste.

Måske Seagals bedste

Erika Eleniak, Playboy-model og Baywatch-babe, er hans ufrivillige makker. Hun gør en uforglemmelig entré, men efter det er hun lidt irriterende at have på slæb. Både for Seagal og for os, der kigger med. McClane havde ikke den slags problemer.

Men der er masser af action af den gode, gamle slags. Seagal var i storform dengang, og selvom han ikke har den samme pose kampsportstricks som sine kolleger (cirkel- og flyvespark m.m.), er han god til meget andet.

Desuden får han selskab af ikke én men to skønne mennesker i skurkerollerne. Gary Busey som kaptajn Krill og Tommy Lee Jones som den korrupte CIA-agent, William Strannix.

Det er en af 90’ernes actionklassikere og måske Seagals bedste. Jeg må gense de andre, før jeg kan fælde endelig dom.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.