12 Monkeys er en science fiction-thriller inspireret af den franske kortfilm La Jetée. Instruktøren er Terry Gilliam (Brazil), og manuskriptet er skrevet af David Peoples (Blade Runner) og hustruen Janet.
Handlingen begynder i 2035. Det meste af verdens befolkning er udryddet af en virus i 1997, og de få overlevende er rykket under jorden. Bruce Willis er James Cole, en voldsdømt straffefange, der udvælges som frivillig til en vigtig mission og sendes tilbage i tiden for at samle informationer om den dødelige virus.
Det er en fremtidsthriller i både Terry Gilliam og David Peoples’ ånd. En slow-burner med et gådefuldt plot, der begynder i en beskidt, post-apokalyptisk fremtid. På sin egen særegne facon drysser den mystik og samfundskritik ud over handlingen, og på mange måder er filmen som et kærlighedsbarn af Blade Runner og Brazil. Hvis film kunne parre sig.
Hvis det var en kamp mellem de to, er det Gilliam, der løber med sejren. Hans sans for satire og absurd komik skinner igennem, især i filmens fremtidscenarie. Men det er snarere et rigtigt frugtbart samarbejde, for den abstrakte fortællestil supplerer Peoples’ historie godt. Især spørgsmålet om, hvad der er virkeligt, og om det hele kan være en skør persons fantasier.
Jeg har ikke set den siden 90’erne, og jeg tvivler på, at jeg forstod alt, da jeg var 17 år gammel. Jeg har i hvert fald glemt mange vigtige detaljer. Men i dag står den (stadig) stærkt, og den fortjener en plads på hylden med de to herrers bedste værker.
