Farligt venskab er en dansk science fiction-thriller fra 1995 instrueret af Jørn Faurschou. Han er primært kendt som skuespiller, men har instrueret enkelte film samt TV-serier som Taxi, Rejseholdet og Ørnen.
Filmen er baseret på Drengen uden krop skrevet af Thorstein Thomsen. Han skrev også børnebogen bag TV-serien Da Lotte blev usynlig. Han skrev manuskriptet til Farligt venskab sammen med instruktøren.
Jonas er en 16-årig skoledreng. Han spiller basketball, men er ikke noget stort talent. Han er dog i fin, fysisk form, og det bemærker holdets nye læge, dr. Per Wahlin (Ulf Pilgaard). Ikke fordi han har de tendenser. Næ, han er døende og har brug for en ny krop.
Det er nemlig en kropsbyttefilm. Men i modsætning til amerikanske komedier som Freaky Friday og Vice Versa er Farligt venskab en thriller, hvor den skruppelløse doktor stjæler Jonas’ krop, og den stakkels dreng – nu fanget i doktorens døende hylster – må kæmpe for at få den tilbage.
Et lille mesterværk
Ulf er en fantastisk skuespiller. Jeg husker tydeligt, hvor imponeret jeg var i den periode. Først i Nattevagten og derefter denne. Doktoren er nem nok. Det er præstationen som den store knægt i en gammel krop. Chokket ved opvågningen. Rædslen i hans ansigt. Desperationen for at overbevise sin familie og bedste ven.
Ikke overraskende vandt Ulf’en årets Bodil for Bedste mandlige hovedrolle.
Den unge skuespiller, Morten Schaffalitzky, gør det også godt. Skiftet fra lalleglad teenager til iskold filmskurk er helt perfekt. Det undrer mig, den aldrig nævnes, for det er en fantastisk film. Meget udansk, men virkelig gennemført.
Det er ikke bare skuespillet. Det er hver en detalje i handlingen. De tager sig god tid til både opbygningen og den videre udvikling. Måden hvorpå de f.eks. lader bedstevennen og lillesøsteren erfare, at noget er forandret. Interaktionen mellem karaktererne.
Når de danske filmmagere prøver kræfter med uvante genrer, ender mange som billige kopier. Her er det omvendt. Alle de sjuskefejl andre film begår, løser den med bravur. Forfatteren har virkelig gjort sit arbejde godt.
Det er ikke de tekniske detaljer, jeg mener. Science fiction er fiktion. Det kan man ikke ændre på. Det er de personlige relationer, den menneskelige faktor, psykologien, jargonen mellem to bedste venner.
Hvis jeg skal være kritisk, er de eneste skønhedsfejl i tredje akt i scenerne med action. Her er instruktørens hidtil faste hånd en anelse rystende. Der opstår nogle kluntede og lidt forhastede overgange.
Den får næsten en topkarakter. Jeg er virkelig imponeret. Jeg huskede, den var god. Den er endnu bedre. Et lille mesterværk.
Hvil i fred, Ulf.
