22 Jump Street er efterfølgeren til 21 Jump Street. Titlen er adressen på de “unge” strømeres hovedkvarter, så de er flyttet til bygningen overfor. Det er dumt, og de ved det godt. De antyder endda en fremtidig flytning til 23 Jump Street.
Ice Cube gentager igen og igen: gør det samme som sidste gang. Bare gør det samme som sidste gang. Budgettet er ganske vist større, og de er denne gang undercover i college. Men de skal bare gøre det samme igen. Det er det, alle vil have.
Humoren er den samme, og den stikker stadig af nu og da. På den platte, umodne, særdeles ufede måde. 12-årige drenge vil muligvis flække af grin i de scener, jeg tænker på. Men jeg er en voksen mand på næsten 47 år.
Heldigvis er der stadig velfungerende meta-jokes og genre-spoofs. De ved alle, hvilken film de laver, og de gør det med et glimt i øjet.
Men de undslipper ikke 2’erens forbandelse, selvom de prøver ihærdigt at tage den bagfra med alle de nævnte, indforståede spoofs og mere til. For det handler også om at gentage succesen uden bare at gentage succesen.
Du kan flade ud på sofaen og nyde et billigt grin eller to. Tatum/Hill-duoen og alle de andre medvirkende er tilpas sjove og udmærket selskab i halvanden times tid. Den har sine øjeblikke, men forvent ikke for meget.