8mm er en thriller fra 1999 instrueret af Joel Schumacher. Ja, det er ham med den forfærdelige Batman & Robin, men han er også manden bag bl.a. The Lost Boys og The Client.
Nicolas Cage er privatdetektiven Tom Welles. Han er dygtig og diskret, og hans klientel tæller højtstående politikere. Han bliver kontaktet af en velhavende enkefrue, der har fundet en såkaldt snuff-film, også kaldet dødsporno, i sin afdøde mands pengeskab. Hun ønsker ro i sindet og hyrer Welles til undersøge, om filmen er falsk eller ægte.
Den scorer sølle 22 procent på Rotten Tomatoes. Den beskrives som et frastødende, sadistisk voldsorgie. Men Roger Ebert var uenig og gav den 3 ud af 4 mulige. Han sammenlignede den med Seven, der også var for hardcore til mange dengang. Det er ikke bare billige exploitation-point, sagde han, men en rigtig film med morale og konsekvenser.
Pisk og rå sex
Jeg er enig med den gode Ebert. Det pornografiske undergrundsmiljø er kun en kulisse. Handlingen er et velfortalt mordmysterie med masser af drama og spænding. Den svælger ikke i pisk og rå sex. Det dukker op i glimt, det er alt.
Den vil ikke afskrække hardcore filmnørder i dag. Mindst af alle gyser-folket. De slemme drenge og piger er vant til horror, der næsten ligner snuff fra start til slut. Har man set den mindste smule porno, vil S/M-eksemplerne i filmen også være ret tamme.
Det betyder ikke, at filmen mister noget, for alt det lir er ikke dens styrke. Det er derimod fortællingen om Cage som en almindelig mand på en ualmindelig mission. Som (næsten) altid er han fremragende. Ikke helt den kultagtige Cage, man ser i dag. Men ikke desto mindre en fremragende Cage.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
