Axel er tilbage i Beverly Hills, og vanen tro er alt det samme, bare større. Denne gang er han på sporet af en bande juvelrøvere, der efterlader mystiske, alfabetiserede breve efter hvert kup. Som altid er Axel den eneste kompetente strømer i hele Los Angeles. Omend Taggart og Rosewood gør deres bedste for at hænge på.
Det er svært at tro, men Sylvester Stallone var førstevalget som Axel Foley i 1’eren. Han skrev manuskriptet om, droppede humoren og kaldte hovedpersonen Axel Cobretti. Men de vilde planer blev for dyre for Paramount, og så fik de fat i Eddie Murphy i stedet.
Heldigvis. Ikke bare er 1’eren en af Murphys bedste film, men måske genkender du også efternavnet, Stallone foretrak. Cobretti. Han brugte det i stedet i Cobra. Vi fik dermed to 80’er-klassikere i stedet for et potentielt makværk.
Barmfagre Brigitte
Med den forhistorie in mente, er det morsomt, at de har castet den daværende fru Stallone, vores egen Brigitte Nielsen, i rollen som filmens juvelrøvende femme fatale.
Og det er næppe tilfældigt, for der er flere Stallone-referencer i filmen, både åbenlyse såsom filmplakater i baggrunden og mere subtile såsom elementer lånt fra hans manuskript til 1’eren. Det er god meta-humor.
Murphy er stadig sjov. Fru Stallone er laber og langbenet. Der er god, velproduceret action for alle pengene. Men magien er ikke helt den samme. Især humoren og de personlige relationer rammer skævt. Og nu hvor Axel er venner med Taggart og Rosewood, mangler det, der fungerede bedst i 1’eren.
Det er stadig en underholdende actionkomedie. Men den når ikke op på niveau med den fantastiske første film.
