Ghostbusters: Afterlife er en gyserkomedie fra 2021 skrevet og instrueret af Jason Reitman. Han har også instrueret film som Juno og Up in the Air. Han er desuden søn af Ivan Reitman, der instruerede de to oprindelige Ghostbusters-film.
I modsætning til Paul Feigs Ghostbusters fra 2016 er Ghostbusters: Afterlife ikke et remake, men en rigtig efterfølger. Mere vil jeg nødigt afsløre, for der er mange gode overraskelser.
Handlingen følger Callie og hende to børn, Phoebe og Trevor. De flytter til Summerville, en lille landsby i Oklahoma, hvor Callies nyligt afdøde far boede alene på en gammel, faldefærdig gård.
Faderen var kendt som den lokale landsbytosse, en “jordbonde,” der intet dyrkede, men foretog mange mærkelige eksperimenter. De interesserer ikke Callie, men datteren Phoebe er en klog pige.
En velkommen hyldest
Du kan formentlig gætte, at Phoebe afdækker et mysterie, der kun vækker gensynsglæde hos fans af de gamle film. Der er lidt nye detaljer her og der, men alt sammen er indenfor rammerne af den velkendte mytologi.
Det er dog skrevet og afviklet så snedigt, at nye fans i teorien kan nøjes med at se den nye film. For dem vil det være et spændende, ukendt mysterie, der udfolder sig. For os andre er det en nostalgisk rejse og en velkommen hyldest.
De to gamle film var komedier. Ingen tvivl om det. Den nye film har humor, men den er ret forskellig fra dem. Den er mere som et actioneventyr a la The Goonies. Børnene er hovedpersonerne, og deres afdækning af mysteriet driver handlingen.
Smuk og rørende
Den er gået rent ind hos fans, selvom den ændrer opskriften, og det nye hold er et børnehold. Årsagen er formentlig, den ikke forsøger at kopiere de gamle film. Den finder sin egen vej ind til materialet og ånden. Den træder ingen over tæerne.
Den hylder filmene på den helt rigtige måde. Den er smuk og rørende. Jeg kender fans, der har været grædefærdige. Nu forstår jeg hvorfor. Den rammer de bløde punkter.
For alle andre er det stadig en medrivende, underholdende, eventyrlig science fiction- og fantasy-film med action, spænding, humor og romantik. Den er ikke som de gamle film. Men den fanger 80’er-ånden.
Det er næsten overraskende, hvor vellykket den er. Jeg kan ikke komme i tanke om andre efternølere, der har opnået samme høje niveau. Både som efterfølger, som hyldest og som en ny film med egne ben at stå på.
