The Sixth Sense er en gyser fra 1999 skrevet og instrueret af M. Night Shyamalan. Det er ikke hans første film, men det er hans store gennembrud. Siden har han instrueret film som Signs og The Village.
Cole Sear (Haley Joel Osment) er en 9-årig dreng, der kan se og tale med døde mennesker, altså genfærd. Malcolm Crowe (Bruce Willis) er en børnepsykolog, som forsøger at hjælpe drengen.
Jeg har været ret spændt på dette gensyn. Da jeg så filmen første gang, gættede jeg ikke det store tvist. Nu var jeg naturligvis spændt på, om det lader sig afsløre nogen steder.
Filmen håndterer sin hemmelighed perfekt. Den snyder os med stor behændighed ved at skabe scener, som både fungerer, når man ikke ved besked, men også når man gør. Det er godt skrevet og udført.
Smuk og rørende fortælling
Man kan ikke genopleve den, med mindre man mister hukommelsen. Men man kan se, hvordan man blev narret første gang. Samtidig sætter den nye viden også alle scenerne med psykologen og drengen i et nyt perspektiv.
Så det er ikke bare en film, der lever højt på sin uventede drejning. Den fungerer rigtigt godt ved gensyn også. Man får chancen for at se den på en ny måde og fordybe sig i detaljerne og i plottet med nye øjne.
Det er samtidig en smuk og rørende fortælling. Osment imponerer trods sin unge alder, og hans mor, spillet af Toni Collette, er en stærk karakter. Deres historie rammer alle de ømme punkter, og de stjæler filmen fra Willis.
