American Beauty er et komediedrama fra 1999 instrueret af Sam Mendes – hans debut. Siden har han instrueret bl.a. Road to Perdition samt Bond-filmene Skyfall og Spectre.
Den blev nomineret til otte Oscars og vandt hele fem, heriblandt Best Picture, Best Director og Best Original Screenplay. Kevin Spacey vandt en Oscar for sin rolle som den midtlivskriseramte Lester Burnham.
Ægteskabet knirker, jobbet er i fare, og dagens højdepunkt er en hurtig morgenspiller under bruseren. Men så møder Lester sin teenage-datters cheerleader-veninde og forvandles til en kejtet skoledreng.
Er det creepy? Både og. Filmen udforsker fænomenet – også visuelt – men det er en sort komedie, som udstiller den voksne mands ynkelighed, ikke en forbuden romance. Den kan ikke sammenlignes med f.eks. Lolita, da dette forhold aldrig når dertil. Det kan knap nok kaldes et forhold.
Filmen handler også om datteren og nabodrengen, og om Lesters hustru. De kæmper alle med sit, og det er dybest set en fortælling om mennesker på godt og ondt. Det er smukt, grimt og hudløst ærligt.
Lesters midtlivskrise handler heller ikke kun om datterens veninde, selvom hun på sin vis er titelkarakteren. Når han ikke lige er kejtet overfor hende, overrasker han sig selv og sætter både konen og chefen på plads.
Jeg er ret vild med den. Den er sjov og overraskende, og den har noget på hjerte, selvom den ligner eskapisme for underkuede ægtemænd. Den ender ikke der, hvor du tror, og den træffer nogle valg, som forvandler den til mere end blot en lummer fantasi.
