Dirch Passer og Bent Vejlby med hver sin krigsmaling.
Majorens oppasser er en dansk komedie fra 1964 skrevet og produceret af Dirch Passer, som også spiller hovedrollen og titelkarakteren. Instruktørtjansen har han overladt til erfarne kræfter, nemlig Sven Methling, som har begået Soldaterkammerater-filmene samt flere af Passers andre film, bl.a. Pigen og pressefotografen samt Passer passer piger.
Thomas Edison Hansen (Dirch) er ud af en opfindsom slægt, og hans egen far fløj til himmels i et mislykket raketforsøg. Den uknækkelige nød har han arvet, og han forsøger utrætteligt at regne den ud. Forhåbentligt med større succes.
Det er ikke alt. Han er nemlig også indkaldt til session, og trods ihærdige forsøg på at opnå et andet udfald, bliver han godtaget. Han er dog en helt uduelig rekrut, og derfor sendes han rundt i systemet, før han ender som oppasser for majoren (Ove Sprogøe).
Hvis du savner en romantisk vinkel, har Dirch sørme også sørget for sådan en. Han møder nemlig en yndig kvinde i en stram buks og vanskeligheder med sit køretøj. Hun spilles af Judy Gringer, som også dannede par med Dirch i en årrække i det virkelige liv.
Sprudlende sexbombe
Jeg kunne blive ved. Det er et detaljerigt plot med mange tråde, men jeg vil bevare nogle af overraskelserne, hvis du ikke har set den. Især to vinkler skaber flere uventede drejninger. Det er faktisk lige før, den dækker endnu en genre. Men dem må du have til gode.
Lad mig vende tilbage til frøken Gringer et øjeblik. Hun var faktisk kendt som en sexbombe, og jeg har set hende i mindre roller i bl.a. Stjernetegnsfilmene. Jeg har undret mig lidt, for hun stråler ikke rigtigt i de film. Det gør hun i denne her. På alle måder.
Den er sjov og munter, og jeg elsker gensynene med Dirch og alle de andre dejlige barndomsvenner. Nogle scener er ret geniale, og Dirch er faktisk bedst i rollen, når han er den intelligente gavtyv, ikke den klodsede rekrut i for store (eller små) uniformer.
Der er masser af forviklinger i det relativt skøre plot. Der er også visse elementer, som stritter en anelse. Det var jo en anden tid. Men det kunne have været meget værre. Først og fremmest er det en godhjertet komedie fra den danske filmskats gyldne æra.
