Kathy Bates er ond i sulet!
Misery er en thriller fra 1990 instrueret af Rob Reiner. Han er egentlig en spøjs instruktør, måske bare en god, gammel håndværker, da han har lavet film i stort set alle genrer. Dette er dog hans anden filmatisering af Stephen King. Den første er Stand by Me.
James Caan er forfatteren Paul Sheldon. Han forulykker i en snestorm i sin gamle Ford Mustang og reddes af sin største fan, en tidligere sygeplejerske og enkefrue kaldet Annie Wilkes. Hun spilles af Kathy Bates, der vandt en Oscar for sin præstation.
Ikke overraskende er King inspireret af egne oplevelser. Da han skrev fantasy-værket The Eyes of the Dragon, Dragens øjne på dansk, reagerede fans negativt, fordi det ikke var horror. Han følte sig lænket af deres forventninger og forkælede krav.
Noget lignende udspiller sig i Misery, hvor Sheldon forsøger at lægge sin populære bogserie i graven og skifte litterær kurs. Det vil den uligevægtige ms. Wilkes overhovedet ikke finde sig i, og så har vi balladen.
Hitchcock’ske kvaliteter
Da jeg så den første gang i 90’erne, ikke nødvendigvis i udgivelsesåret, hvor jeg kun var 12 år gammel, men stadig i en ung alder, forstod jeg ikke nuancerne. Jeg var mere til klassiske gys og en anelse undervældet.
Derfor er gensynets en åbenbaring. Det er en fremragende, underspillet thriller med en Hitchcock’ske kvaliteter. Det psykologiske spil mellem de to karakterer og den snigende rædsel i fangenskabet, der udvikler sig til en dødsfælde. Men også den lokale sherifs møjsommelige efterforskning. De små drillerier mellem ham og hustruen Virginia.
Det er på sin vis en simpel historie med få karakterer. Men King er en mesterlig digter af både gys og drama og fortællinger om mennesker. Sidstnævnte er en rød tråd i Reiners filmografi, hvad enten han takler komik, romantik eller gys.
Det går op i en højere enhed, og hvis ikke Frank Darabont havde fejet bordet rent med Den grønne mil og En verden udenfor, havde Misery stået øverst på skamlen over de bedste filmatiseringer af den gamle skrækkonge.
