Convoy er en actionkomedie fra 1978 instrueret af Sam Peckinpah. Han er manden bag bl.a. The Getaway og Cross of Iron. Lidt overraskende er den baseret på sangen af C. W. McCall, ikke omvendt.
Kris Kristofferson er convoy-kongen Rubber Duck. Da en korrupt landevejsstrømer med et gammelt nag forsøger at foretage en ulovlig anholdelse, kæmper gummianden og de andre truckere imod og stikker af. Det udvikler sig til en regulær frihedskamp på landevejen.
Temaet er ganske dramatisk, men filmen er hovedsageligt indspillet i samme muntre tone som bl.a. Smokey and the Bandit. Landevejskampen byder på masser af vilde stunts, hvor strømerne ydmyges på morsom vis.
Der er åbenlyse ligheder mellem sheriffen “Dirty Lyle” (Ernest Borgnine) og Buford T. Justice i førnævnte film. Sidstnævnte er dog mere fjollet og langt skæggere. Men slægtskabet er tydeligt, og tidsånden er umiskendeligt den samme.
Da kildematerialet er en sang, er plottet en anelse tyndt. Plottrådene er færre, og karaktererne er mindre fyldige. Det virker også påfaldende, at hele landet pludselig hepper på disse truckere. Men det åbner svingdøren til samfundskritiske kommentarer.
Nej-hatten vil tørt bemærke, at filmen hverken er lige så gennemført sjov, tempofyldt og opfindsom som Smokey and the Bandit, eller lige så intens og dramatisk som de mere dystre scener lægger op til.
Ja-hatten vil hygge sig ganske fint alligevel. Det er i alle scener en god, gammeldags fuck-finger-til-manden-film med alle de klichéer, som dertil hører. Hvem kan ikke lide det?
