Roadgames, også kendt på dansk som Drønhed asfalt, er en thriller fra 1981 instrueret af Richard Franklin, hvis meritter bl.a. tæller Psycho II.
Handlingen følger Stacy Keach i rollen som lastbilchaufføren Quid, der samler en ung og smuk blaffer (Jamie Lee Curtis) op. Men hun forsvinder på en rasteplads, og hans mistanke falder på ejeren af en grøn varevogn, som har opført sig usædvanligt ved flere lejligheder.
Det er sjovt nok den anden film, hvor frk. Curtis spiller en blaffer, der samles op og bliver dus med af sin nye rejsemakker. Her kan man da tale om en yderst specifik typecasting.
Filmen, som i øvrigt er en af Quentin Tarantinos yndlingsfilm, er en skøn blanding af Convoy og Steven Spielbergs Duel. Den låner lidt af stemningen fra begge to; det frie truckerliv på landevejen, og den tempofyldte menneskejagt.
Stacy og Jamie er et charmerende makkerpar, men deres hyggelige køretur sammen – og måske en spirende romance – bliver brutalt afbrudt, da Jamie forsvinder.
Historien er lige ud af landevejen (hø hø), men du kan ikke gætte alle svingene på ruten. Det er godt håndværk. Der er skabt masser af spænding med ganske få virkemidler, og der er en fed, nervepirrende stemning, som også nu og da minder mig om den gamle mester, Hitchcock, eller hans selvudnævnte arvtager, Brian De Palma.
