A Clockwork Orange er et satirisk drama fra 1971 skrevet og instrueret af Stanley Kubrick efter en roman af den britiske forfatter, Anthony Burgess. Han solgte filmrettighederne for $500 kort efter udgivelsen i 1962.
Oprindeligt ønskede The Rolling Stones at spille filmens ultravoldelige bande med Mick Jagger som bandelederen Alexander DeLarge. Det gik i vasken pga. modstand fra de britiske censurmyndigheder, og så endte projektet i stedet hos amerikanske Kubrick.
Handlingen er sat i en nær, men ikke nærmere bestemt fremtid, hvor voldelige bander hærger. Her er tale om rodløse unge, hvis fantasi ikke rækker til mere end at overfalde uskyldige mennesker; tæske, røve og voldtage dem.
Hovedpersonen er førnævnte Alex, en særligt skidt knægt, som tror, han er en stor mand med styr på alting. Han får en tur i systemets vridemaskine, selvforskyldt og med god grund, men jeg vil ikke afsløre alle detaljerne.
Grinagtige grusomheder
Filmens stil er satirisk, og selvom bandens handlinger er grusomme, er de samtidig grinagtige karikaturer. Måske var de mere skræmmende dengang, men i dag er de latterlige og klovneagtige.
Derudover anvender de et besynderligt slangsprog, og Malcolm McDowell er en højst usædvanlig fortæller. Mere britisk gentleman end voldtægtsbølle. I begyndelsen er den svær at komme ind i. Den er for mærkelig til at være sjov, og for komisk til at være dramatisk.
Da handlingen udvikler sig i en ny retning, bliver den nemmere at tage alvorlig, og der er en fortælling med interessante temaer om samfundsmoral, adfærdspsykologi og hvordan man bedst håndterer voldelige individer.
Alle disse temaer vækker genklang i virkelighedens verden. F.eks. arbejder man med kemisk kastration af pædofile. Men psykologi spiller også en stor rolle indenfor strafudmåling og rehabilitering, og nogen mener, det går for vist. At man viser for store hensyn til kriminelle.
Debatskabende filmoplevelse
På den anden side har du det politiske spil, og her er tingene kun blevet værre. Så det er stadig en tematisk aktuel film med mange gode pointer og grobund for debat.
Kubrick kunne godt have valgt en stil til det kriminelle element, som var en anelse mindre karikeret. Til sammenligning er Full Metal Jacket stadig en brutal krigsfilm. Her render de ikke rundt som klovneagtige tegnefilmsskurke.
Det er en oplevelse, selvom den næsten minder mere om Monty Pythons flyvende cirkus i de scener. Men det kunne have været en bedre oplevelse. Den slutter stærkt, så første halvdel er en anelse skuffende.