Joel Kinnaman som Takeshi Kovacs seneste klon.
Altered Carbon er en amerikansk science fiction-krimiserie baseret på en roman af samme navn. Den foregår i en fremtid, hvor menneskets bevidsthed lagres i en chip i nakken, og kroppen er reduceret til et hylster, der kan ombyttes efter behov.
Den rigeste del af befolkningen, som har råd til at købe eller klone et uendeligt antal kroppe, er så godt som udødelig – med mindre døden kommer snigende. Takeshi Kovacs er en afdød Envoy (en frihedskæmper/terrorist med særlige evner), der bringes tilbage af rigmanden Laurens Bancrofts sikkerhedskopi for at opklare mordet på originalen.
Ghost in the Shell og Blade Runner er oplagte inspirationskilder. Dels er der store visuelle ligheder, ikke blot i det futuristiske storbybillede, den klasseopdelte samfundsstruktur og flere af de teknologiske fremskridt, men også i temaerne om livet, sjælen og menneskets dødelighed.
Masser af sex
Forfatteren Richard K. Morgan har været vidt omkring i science fiction-genrens brogede univers. Det er ikke givet, at han har tænkt på Arnold Schwarzeneggers The 6th Day, da han kom på idéen med at leve videre i kloner, eller Sylvester Stallones Demolition Man, da han valgte en hovedperson, som vender tilbage efter mange år “på is.”
Men begge film illustrerer i hvert fald, at idéerne hverken er nye eller unikke. Man kunne næsten kalde Altered Carbon for science fiction-genrens største hits – med et stænk af kampsport, skuddueller og sex. Masser af sex.
Will Yun Lee og Dichen Lachman.
Hvad den savner i originalitet, opvejer den i kvalitet. Handlingen er velskrevet, der er flere gode overraskelser i plottet, og produktionsniveauet er højt. Omdrejningspunktet er en detektivhistorie, hvor tonen og fortællestilen lægger sig op ad Blade Runner.
Hvis ikke præmissen udelukkede det, kunne man nemt have tænkt, den er en spin-off-serie, der foregår i samme univers. Måske vil lighederne genere nogen, men jeg synes, det er et stort plus.
Resultatet er ikke perfekt, for der er mange idéer og temaer, et stort persongalleri og flere subplots, og de kæmper alle om den sparsomme tid i de 10 afsnit.
Men de to hovedpersoner, Kovacs og hans fyrige modspiller, politikvinden Kristin Ortega, har masser af god kemi. Det er deres personlige historie, som driver værket. Jeg var godt underholdt og synes bestemt, det positive overskygger det negative.
Første sæson ligger på Netflix.
