Svært genkendelige Martin Sheen.
Apocalypse Now, også kendt på dansk som Dommedag nu, er et krigsdrama fra 1979 instrueret af Francis Ford Coppola. Det er løst baseret på Heart of Darkness, en novelle fra 1899. Handlingen er rykket fra Congo til Vietnam-krigen.
Martin Sheen er kaptajn Benjamin Willard, en PTSD-ramt krigsveteran og lejemorder for onkel Sam. Han rekrutteres til at opsnuse og likvidere en højt dekoreret oberst (Marlon Brando), som er blevet utilregnelig.
Jeg har set den seneste udgave af filmen kaldet Final Cut. Det er en 40 års jubilæumsudgave fra 2019. Der er fjernet 20 minutter ift. den såkaldte Redux-udgave, men den er stadig 35 minutter længere end originalen. Den er desuden restaureret til 4K-formatet fra de oprindelige negativer. Det er Coppolas foretrukne udgave.
Kompromisløs krigsfilm
Det er en anmelderrost klassiker, og den blev nomineret til hele otte Oscars. Den måtte nøjes med to vundne i de tekniske kategorier. Den tabte både Best Picture, Best Director og Best Adapted Screenplay til Kramer vs. Kramer.
Det er en storfilm, ikke kun fordi den er tre timer lang, men også fordi den ruller handlingen ud over det vietnamesiske landskab og byder på imponerende kampe med alskens krigsmateriel, der bomber scenografien i smadder.
Willards mission bringer ham vidt omkring, og lige som andre anti-krigsfilm serverer den ikke kun krigsscener, men også det omkringliggende cirkus, som følger med. Her er både skøre og absurde eksempler på, hvor vanvittigt det hele er.
For nylig så jeg Full Metal Jacket, og der er visse ligheder, selvom de er vidt forskellige. I enkelte scener berører de nogle af de samme problematikker. De anvender også begge satire, men i langt mindre grad her.
Duften af napalm
Coppolas film er mere som et syretrip. Fra åbningsscenen til tonerne af The Doors til de kaotiske kampscener, hvor duften af napalm mikses med røgen fra brændende ruiner, mens kulørte lamper i guirlander skaber en kontrastfyldt, tivoli-agtig baggrundskulisse.
Tredje akt følger samme tråd, og oberstens filosofiske vanvid bidrager til følelsen af at være havnet i en helvedesudgave af Alices Eventyrland. Slutningen er tilsvarende kryptisk, men ikke mindre fascinerende af den grund.
Kildematerialets titel, Heart of Darkness, er en ledetråd til at forstå filmen. Den handler om krigens grufulde virkelighed og menneskets mørke sider. Cirkusset – eller snarere rædselskabinettet – slutter ikke bare med den ene eller den andens død.
Det er en fremragende filmoplevelse, og Coppola demonstrer endnu engang, hvor mesterlig en filmmager, han er. Blandt mange, mange krigsfilm, står den som en af de mest kompromisløse – og bedste.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
