Beetlejuice er en gyserkomedie fra 1988 instrueret af Tim Burton. Titelfiguren, hvis navn staves Betelgeuse, men udtales Beetlejuice, er en plagsom poltergeist spillet af Michael Keaton. Han er dog ikke hovedpersonen. Det er et ungt, nyligt afdødt ægtepar spillet af Alec Baldwin og Geena Davis. De hjemsøger deres tidligere hjem og får problemer med de nye beboere. Med undtagelse af teenage-datteren Lydia (Winona Ryder).
Jeg elsker Tim Burton. Han er en usædvanlig filmmager med sin helt egen, horror-inspirerede stil. Men han laver ikke horror. Han er snarere en god, gammeldags romantiker, der kan lide at give sine film lidt ekstra krydderi. Han laver oftest komedier og familiefilm, og hans uhygge kan sammenlignes med f.eks. The Addams Family.
Morbid, men familievenlig
Beetlejuice er en spøgelseshistorie, men den er sjov og munter, fuld af skøre og skægge påfund, komiske kadavere og mageløse monstre. Humoren er sort og endda morbid, men i den milde, familievenlige ende.
Der er masser af praktiske effekter og flotte kostumer, masker og makeup. Ikke overraskende vandt den en Oscar for Best Makeup. Der er også anvendt tidlig CGI enkelte steder, men det er til at leve med.
Filmen opbygger en spændende mytologi, og selvom der kun findes den éne film, tæller eftermælet en animeret TV-serie på fire sæsoner, tre computerspil og endda en musical fra 2016.
Det er en fantastisk film og en af Burtons bedste. Der har længe været rygter om en efterfølger, og Burton har senest udtalt, han ville elske at lave den, men den skriger ikke på en efterfølger, så det skal føles rigtigt.
Det har han ret i. Indtil videre kan vi heldigvis nyde originalen. Det gjorde jeg.