Bloody Birthday

Bloody Birthday, også kendt på dansk som Små durkdrevne mordere, søreme så, er en gyser fra 1981 instrueret af Ed Hunt. Han har primært lavet B-film, bl.a. Alien Warrior, The Brain og Pleasure Palace.

Dette er formentlig hans største hit. En kultfilm i sin egen ret. Den handler i al sin enkelhed om tre børn født under en solformørkelse. Kort før deres 10 års fødselsdag springer de ud som små, durkdrevne mordere.

Handlingen tager os fra det ene mord til det næste. De tre børn prøver kræfter med nye metoder hele tiden. De er jo durkdrevne, skal du huske. Men det er filmens protagonister også. Nabodrengen Timmy og hans storesøster undslipper flere dødsfælder.

Det er en underholdende tagfat og fin idé til en ungdomsgyser. Den minder hverken om Children of the Corn eller Village of the Damned, men finder sin egen vej til mord og sjove løjer i børnenes midnatstime.

Målgruppen er dog ikke de 10-årige selv. Du får nemlig både kighuller og rokkende varevogne med masser af nøgenhed. Selvom filmens unge knøse er nysgerrige lurere, når chancen byder sig, er filmen i den virkelige verden forbudt for børn.

Det er en af de få 80’er-gys, som ikke forvandledes til en franchise. Hvilket egentlig er synd, for børnenes videre opvækst havde nok være mere interessant end at se Jason løbe rundt om Crystal Lake 117 gange.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.