Burial Ground (Le Notti del terrore), også kendt som Nights of Terror, Zombie Horror og The Zombie Dead, er en italiensk zombiegyser fra 1981 instrueret af Andrea Bianchi, hvis øvrige filmografi tæller titler som bl.a. Strip Nude for Your Killer.
Handlingen er sat i et stort palæ nær en ældgammel krypt, hvor en busket forsker udløser en væmmelig forbandelse, der vækker de døde til live i det frastødende landskab. Det går især ud over de forårskåde gæster, forskeren har inviteret på et weekendophold.
Opskriften er velkendt, omend de erotiske eskapader oftere er overladt til unge mennesker i feriehytter og lignende i nyere gys. Her får vi noget, der vækker minder om de tyske tyroler-film, man kunne se i de sene nattetimer på nabolandets kanaler, da jeg var knægt.
Der er dog intet at udsætte på filmens italienske skønheder, og man skal ikke dvæle ved erotikkens nødvendighed i en gyserfilm. Den opfylder sit sirene-agtige formål, og når du har det allerbedst, viser uhyggen sit grimme ansigt.
Uhyggens grimme ansigt
Som zombiefilm henter den masser af inspiration hos en af genrens klassikere, Lucio Fulcis Zombie Flesh Eaters. Der er store ligheder i zombie-makeuppen, og enkelte scener er nærmest tyvstjålet – eller tænkt som en hyldest.
Uheldigvis – dog ufrivilligt morskabsfremkaldende – er der visse fodfejl i den snaskede makeup. Jeg vil undlade at afsløre hvilke, men når først du ser det, kan du ikke længere overse det. Man kan diskutere, om det ødelægger noget eller ophøjer fornøjelsen.
Det er generelt en underholdende zombiefilm, selvom niveauet ikke når Fulcis højder. Den er ganske vist en anelse forudsigelig, fordi opskriften er en genreklassiker, og karaktererne oftest handler, som karakterer i gyserfilm nu engang handler. Men der er god variation i den retning, handlingen tager, og uventede overraskelser her og der.
