Conan the Destroyer, også kendt på dansk som Conan den uovervindelige, er et barbarisk fantasy-eventyr fra 1984 instrueret af Richard Fleischer. Han er manden bag flere store genreklassikere, bl.a. Fantastic Voyage, Soylent Green og 20,000 Leagues Under the Sea. Det er efterfølgeren til Conan the Barbarian. Det er én af Fleischers sidste film.
Dronning Taramis, spillet af Sarah Douglas, bedst kendt som Ursa i Superman II, rekrutterer Conan til at ledsage sin niece, prinsesse Jehnna, på en rejse, hvor de skal finde en mystisk nøgle. Til gengæld lover hun at bringe hans elskede Valeria (Sandahl Bergman) tilbage fra de dødes rige.
Der er mange gamle venner og veninder i filmen ud over Ursa. Sven-Ole vender tilbage i en ny rolle. Grace Jones, kendt blandt filmnørder som Bond-pige i A View to a Kill, spiller en krigerkvinden Zula.
Apropos Bond-piger. Olivia d’Abo er søster til Bond-pigen Maryam d’Abo, som spillede overfor Timothy Dalton i The Living Daylights. Hun spiller den jomfruelige prinsesse Jehnna med de sagnspundne nøglefinder-evner.
Conan klarer alle ærterne
Det er en retrospektivt udskældt sag ift. den første film. På Rotten Tomatoes scorer den hhv. 26 og 38 procent hos anmeldere og publikum. Men den fik faktisk positive anmelder i sin tid. Roger Ebert gav den 3 ud af 4 tommeltotter og kaldte den sjovere og mere underholdende end forgængeren.
Der er mere humor, det er rigtigt. F.eks. er der en scene, hvor Conan er fuld og siger fjollede ting. Nogen hader den slags. Men det fylder ikke meget, og han klarer stadig alle ærterne på alle andre tidspunkter.
Det er en flot film med store landskaber, rigtige kulisser med artistisk udførte ornamenter, autentiske kostumer og meget andet. Selv effekterne er med få undtagelser pæne. Nogle er sågar imponerende ift. filmens alder.
Jeg er enig med Ebert. Det er en sjov og underholdende film. Et mægtigt barbar-eventyr med masser af sværd og trolddom. Forgængeren er også god, men den havde nogle langsommelige passager. Her er der ingen sløve stunder.
