Creed II er et sportsdrama fra 2018. Michael B. Jordan og Sylvester Stallone er tilbage i rollerne som Adonis Creed og Rocky Balboa, men instruktøren Ryan Coogler har kastet håndklædet i ringen. Han havde travlt med Black Panther på det tidspunkt.
Historien gentog sig i den første film. Lige som Rocky vandt Adonis ikke sin store kamp, men han gik tiden ud og viste, han hører til i boksetoppen. Men det er stadig Creed-navnet, som sælger billetter, og det giver en promotor en god idé. For han kender en anden boksesøn med efternavnet Drago.
Ivan Drago (Dolph Lundgren) var Rockys modstander i Rocky IV. Men før de mødtes på Dragos hjemmebane, besejrede han Apollo Creed på amerikansk jord. Det endte fatalt, og man kan roligt kalde en ny kamp mellem sønnerne en gedigen grudge match.
Det er skønt at se Dolph igen, og han får endda lov til at sige en masse denne gang. Men ikke mere end at han stadig er den samme fåmælte karakter. Da han fik en karriere som actionbøf, er dette hans bedste skuespilspræstation nogensinde, og han er oprigtigt god. Forrygende god.
Gamle vinsjatter og smukke øjeblikke
I den første film savnede jeg en ordentlig modstander. Det leverer denne 2’er i kraft af historikken og sammenstødene mellem Drago og Rocky. Desværre er sønnen ret skidt castet. Han ligner en generisk slem fyr, ikke en ung Drago. Det kunne de gøre bedre.
Hans størrelse er imponerende, men på en måde føles han aldrig lige så farlig som Dolph gjorde i Rocky IV. Den film havde USA vs. Sovjet-vinklen, og naturen versus videnskaben. Farmand Drago var et genetisk monster med ekstra krudt i årerne.
Den lider lidt af det samme problem som den første film. De velkendte melodistykker. Nogle er typiske for sportsdramaer generelt, men her bliver de ekstra tydelige, fordi Rocky allerede har betrådt de samme stier i de gamle film.
Tag ikke fejl. Det er en velproduceret film med godt drama og gode præstationer hele vejen rundt. God underholdning. Det er bare lidt som gamle vinsjatter i nye flasker. Men i det mindste er det en god årgangsvin.
Der er naturligvis mange forskelle også. Den gør ikke alting på samme måde som de gamle film. Adonis er sin egen karakter, og han skal finde sig selv på sin egen måde.
Den slutter med nogle smukke øjeblikke, og den håndterer finalekampen i Rusland med mindre amerikansk ananas i egen juice end Rocky IV, så det er alt i alt en fin boksefilm.
