Curse of Chucky er en fantasy-gyser fra 2013 skrevet og instrueret af Don Mancini, skaberen og den trofaste screenwriter på alle Chucky-filmene. Dette er den sjette film i franchisen.
Brad Dourif, der spillede seriestranguløren Charles Lee Ray i den første film og har lagt stemme til Chucky i alle filmene, har en datter, Fiona, der også kan ses i bl.a. Dirk Gently’s Holistic Detective Agency.
Hun spiller hovedrollen som den kørestolsramte Nica Pierce, hvis liv vendes op og ned, da hendes moder modtager en pakke fra en ukendt afsender. I pakken er der en spritny Good Guy-dukke.
Mere vil jeg ikke afsløre, for både afsenderen, årsagen og de nye karakterers rolle i mytologien er en del af handlingens velfungerende mystik.
Man kan samtidig kalde det endnu et blødt reboot. Dels fordi handlingen tager os et nyt sted hen, hvor både Chuckys brud og sæd er et overstået kapitel, men også fordi tonen og stemningen skifter igen.
Alvoren er tilbage
Mancini går tilbage til rødderne. Da jeg genså den første film, overraskede den alvorlige tone mig. Siden blev filmene mere og mere humoristiske, og det kammede helt over i Seed of Chucky. Men nu er alvoren tilbage.
Den følger gamle traditioner, som passer godt til Chucky. Vi følger en gruppe i et gammelt hus, hvor taget er utæt, og elektriciteten kommer og går. Ingen ved, der er en seriemorder i blandt dem, før det er for sent.
Chucky er nemlig bedst, når han er den skjulte dræber. Selvom de forrige film er ganske skægge, kan Chucky også sagtens være uhyggelig i den rette atmosfære.
Man kan dog sige, at med traditioner følger klichéer. På det punkt var flere af de forrige film mere opfindsomme og overraskende. Men jeg kan alligevel godt lide, at franchisen genopfinder sig selv endnu engang.