Dagon er en spansk fantasy-gyser fra 2001 instrueret af Stuart Gordon, hvis øvrige værker bl.a. tæller Re-Animator og Castle Freak. Den er løst baseret på to af H. P. Lovecrafts noveller, Dagon og The Shadow Over Innsmouth.
Paul og Barbara er et ungt kærestepar på ferie ud for den spanske kyst. Solen skinner og alt er godt, men pludselig kommer stormen, og deres lystyacht går på grund. De tager ind til en lille kystby for at hente hjælp. Men der er ingen hjælp at hente. Tværtimod.
I modsætning til kollegerne Sam Raimi og Peter Jackson, slap Gordon aldrig ud af B-filmenes klør, og det er synd. Jeg har netop set Castle Freak, der er en overraskende god thriller, og Dagon er endnu bedre.
Enkelte steder skæmmes den af håbløst elendige CGI-effekter. Et større budget kunne nemt have løst det problem. Men de praktiske effekter er til gengæld imponerende gode.
Fremragende gyser
En stor del af handlingen er dedikeret til en menneskejagt i den lille kystbys gader og faldefærdige bygninger. Det er mystisk, hvad der foregår, men der er ikke tid til at regne den ud, for truslerne lurer over alt. Det er spændende, dramatisk og uhyre effektivt.
Her vækker den minder om f.eks. Invasion of the Body Snatchers, men også delvist om Hitchcock. Jeg elsker begge dele, så det kan du roligt tage som et kompliment.
Lovecrafts historier er mørke og makabre og fulde af monstre. Jeg afslører formentlig ikke for meget her, da åbningsscenen antyder, hvad der venter. Dagon er navnet på en af Lovecrafts havguder og en del af hans Cthulhu-myter.
Jeg vil ikke afsløre finalen, men lad os bare sige, den lever op til alle dine forventninger på en hver tænkelig måde. Det er en fremragende gyser.
