Desperate Measures

Stakkels Richard Riehle i kløerne på Michael Keaton.

Desperate Measures er en actionthriller fra 1998 instrueret af iransk-schweiziske Barbet Schroeder. Han er manden bag bl.a. Single White Female og Murder by Numbers.

Richard Riehle er tilbage, denne gang som fængselsinspektør. Det er en lille rolle, som altid, men nu fremhæver jeg ham, fordi jeg fortsætter min tilfældige marathon med bevidste filmvalg. Bare for sjov.

Næ, hovedpersonerne er i virkeligheden Andy Garcia og Michael Keaton som hhv. kriminalbetjenten Frank Conner og seriemorderen Peter J. McCabe. Sidstnævnte overflyttes til et hospital som rygmarvsdonor og ser det som en oplagt flugtmulighed.

Filmen scorer 19 procent på Rotten Tomatoes. Vittige anmeldere mente, titlen måtte referere til filmmagernes desperate handlinger. Især præmissen fik mange dybe stød. Den storfloppede samtidig i biograferne.

Måske har de ret. Handlingen dikteres af psykopaten McCabe. Han vil gerne undslippe, men også more sig undervejs. Det udvikler sig til en kaotisk affære, hvor alt der kan gå galt, eksploderer. Det psykologiske spil mellem de to hovedpersoner når aldrig det niveau, man kunne håbe.

Men den er underholdende og herligt uforudsigelig. Keaton er fremragende som lynintelligent psykopat, omend man nok er mere glad for ham, end man burde være. Garcia leverer god modspil, og selvom de begge opfører sig skørt, er det skønt at følge.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.