Dirch Passer og Ove Sprogøe på en usædvanlig opgave.
Det støver stadig er efterfølgeren til Støv på hjernen. Lige som forgængeren er det en genindspilning af en norsk film, Sønner av Norge, men denne er dog ikke en efterfølger til den norske Støv på hjernen.
De fleste og mest populære karakterer fra forgængeren er tilbage, ikke mindst Dirch Passer som viceværten Alf Thomsen. Han er stadig husets opfindsomme og uundværlige gør-det-selv- og altmuligmand.
Livet går sin vante gang i ejendommen, dog med den væsentlige forskel at beboerne i fællesskab har forenet sig og købt hele molevitten. Det skaber visse udfordringer – og en drivvåd viceborgmester.
Af uransagelige årsager er Alf og Monalisa – hende på kvisten – ikke længere dus. Det blev de da i slutningen af forgængeren. De kyssede og alt muligt. Men det må være lykkeligt glemt, så det romantiske plot kan starte forfra.
Scores, det skal hun!
Det er naturligvis lidt fjollet. 2’ere har det ganske vist med at genbruge opskriften, men der må være grænser. Det er jo nærmest som at træde ind i et alternativt univers, hvor Alf skal score hende på ny.
For scores, det skal hun. Midt i strømmen af små, sjove hverdagssituationer, er hun og hendes to bejlere, Alf og brugtvognssælgeren “Don” Johansen, den røde tråd. Det gennemgående plot. Her hepper vi naturligvis på Alf.
Den er sjov og hyggelig og fuld af god nostalgi. Datidens humorbelagte kønskamp er underholdende og ikke uinteressant at beskue med nutidens briller. Den har endda nogle fine pointer, man stadig kan tage til sig.
