Doctor Strange er den seneste solofilm i Marvels filmunivers. Titelfiguren er den officielle verdensmester i trolddom (Sorcerer Supreme), og det er hans opgave at beskytte Jorden mod mystiske og magiske trusler.
Vi møder ham først som den berømte, geniale neurokirurg, dr. Stephen Strange, der havner i en alvorlig bilulykke og mister førligheden i sine dyrebare hænder. Han forsøger alle lægevidenskabelige behandlinger og eksperimenter, men intet virker.
Han er ved at give op, men så hører han om en mand, der har genvundet førligheden i sine ben på en rejse til Asien. Selvom Strange er skeptisk, er han også desperat, så han rejser til Kamar-Taj i Himalaya, for at lede efter en mirakelmager, der kan kurere hans hænder.
Der er altid humor i Marvel-filmene. Det er en af deres kritikeres mest gennempryglede kæpheste. En væsentlig årsag er sandsynligvis, at mange af kritikerne bor i DC-lejren, og i begyndelsen var det en af de mest synlige forskelle på de to filmuniverser, så denne forskel blev fremhævet og brugt imod Marvel.
Men der er også mange voksne tegneseriefans generelt, som lader til at have glemt, at karaktererne er skabt til børn og unge, og de kræver mørkere, mere alvorlige film. Og dødsfald. Hele tiden kræver de dødsfald. Som om det er helt usædvanligt, at Marvels helte ikke dør.
Negativ humørbombe
Jeg nævner det, fordi Doctor Strange faktisk er en forholdsvis alvorlig film. Humoren sniger sig stadig ind her og der, men den er slet ikke dominerende, og der er lange perioder, hvor den holder sig væk.
Især i første akt, hvor Strange kæmper for at finde sin kur. Her har den deprimerede doktor sprængt en negativ humørbombe ladet med hans eget dystre sindelag ud over det hele.
Det er stadig en typisk Marvel-film, men det er også en rigtig god film og et godt, gammeldags actioneventyr. Historien byder ikke på de store overraskelser, men den er velfortalt og medrivende alligevel. Benedict Cumberbatch er perfekt som Doctor Strange.
Da humoren vender tilbage, er den lige tilpas, og det er interessant at se en superheltefilm, hvor slagene udkæmpes med magi i stedet for bare eller behandskede supernæver. Effekterne er et absolut højdepunkt, og de grafiske filmmagere har arbejdet hårdt og kreativt for at vise os noget, vi ikke har set før.
Mads Mikkelsen er en af filmens skurke. Ikke bare en håndlanger, men hovedskurkens højre hånd. Cirka samme rangorden som Darth Vader og kejser Palpatine. Mads gør det beskidte arbejde. I vanlig stil er det en rolle, hvor hans skurkagtige udseende plus en smule makeup er det primære salgsargument. Men jeg synes, det fungerer. Han leverer det, han skal.
Doctor Strange gør alting rigtigt, og den byder på visuelle effekter, du ikke har set før. Filmmagerne bruger det nye legetøj, magi, opfindsomt, og jeg kan faktisk ikke sætte en negativ finger nogen steder.
Den eneste grund til, den ikke får alle ti hjerter, er fordi jeg ikke sidder tilbage med en wow-følelse. Selvom den bringer noget nyt, er den også meget typisk for Marvel og for genren. Det er den ofte udefinerbare forskel mellem rigtig god og spektakulær.
