Don’t Look Now… We’re Being Shot At! (La Grande Vadrouille, hvilket betyder “Den store spadseretur”), også kendt på dansk som Undskyld vi flygter, er en fransk-britisk komedie fra 1966 med Frankrigs største komiker, Louis de Funés, som en hidsig dirigent under besættelsen i 1942.
Krigen er i fuld gang, og fem britiske piloter skydes ned over Paris. To bliver fanget af tyskerne, og de tre andre lander hos hjælpsomme franskmænd. Hernæst begynder flugten ud af det besatte Frankrig.
Det er en film, jeg elskede som barn. Jeg var vild med Louis de Funés, selvom jeg ikke forstod et ord på fransk. Hans film bød på god, gammeldags lagkage-komik, der var nem at følge. Han var ofte en hidsigprop, og uforståeligheden gjorde ham kun sjovere.
Den er lige så sjov i dag som dengang. Funés vækker mine lattermuskler til live med sin blotte tilstedeværelse. Han er som en fransk Rowan Atkinson i den forstand, at alt, han gør, er sjovt. De er vidt forskellige i øvrigt. Men de kan forvandle alt til komik.
Det er en munter falden-på-halen-komedie fra en svunden tid. Den minder en smule om ‘allo ‘allo, fordi begge håner tyskerne og forvandler krigen til et lystspil. Men den er ældre, og humoren er mere fysisk end verbal.
Det er en skøn film. En dejlig, herlig film, der vækker masser af minder og gensynsglæde. Ikke alle barndomsminder holder ved gensyn, men det gør denne her.
