Cornelius får en bedre velkomst end stakkels Taylor.
Escape from the Planet of the Apes, også kendt på dansk som Truslen fra abernes planet, er den tredje film i den oprindelige serie. Den er instrueret af Don Taylor, hvis filmografi bl.a. tæller The Island of Dr. Moreau samt Damien: Omen II.
Forgængeren endte serien og forseglede Jordens skæbne med et bogstaveligt brag, da menneskehedens sidste atombombe udryddede planeten. Men på en eller anden måde lykkedes det Zira, Cornelius og dr. Milo at flygte i Taylors rumskib.
De tager turen baglæns og havner uden nævneværdig forklaring i fortiden, hvor de lander på Jorden i 1973. Her behandles de som primitive aber, og chokket er stort, da de ytrer deres første ord. En kvinde dåner tilmed.
Tonen er mere fjollet og humoristisk i denne omgang. I hvert fald i begyndelsen. Selvom disse mennesker anno 1973 er teknologisk foran abesamfundet i fremtiden, er de stadig ret naive. Det fører til mange spøjse reaktioner og hovedløse handlinger.
Frygt og paranoia
Alvoren indtræffer senere, da Jordens fremtid og abernes rolle sættes i fokus. Temaet fra de første film vender tilbage. Menneskehedens destruktive natur iblandet en god omgang irrationel frygt og paranoia.
Der er mere drama og mindre action. Det er også en anderledes film ifht. forgængerne, da den foregår i vores nutid. Den vækker minder om Star Trek IV, hvor Kirk og co. rejser tilbage i tiden og besøger Jorden i 1980’erne.
Man kan sammenligne den med film som E.T. og Starman, hvor rumvæsener må flygte fra myndighederne. Men den adskiller sig pga. temaet om Jordens mulige skæbne i fremtiden.
Du får en god portion spænding ind i mellem fjollerierne. Det er en udmærket science fiction-thriller, når den fokuserer på dramaet og de samfundskritiske temaer. Man kan også kalde drejningen modig. De tager chancen og udfordrer publikum med noget nyt.
