I dag er det Clint Eastwoods fødselsdag. Hurra, hurra. Han sikkert sig en whiskey får – og en god cigar. 93 år ung og stadig aktiv. Senest med Cry Macho i 2021, men rygterne lyder, han instruerer en ny film i de kommende måneder i år.
Jeg er dog hoppet tilbage i tiden for at fejre ham med en koldkrigsthriller fra 1982. I Firefox spiller han en tidligere major i luftvåbenet og Vietnam-veteran, som rekrutteres til at stjæle et nyudviklet, russisk overlydsfly.
Han har selv instrueret den, og den er baseret på en roman fra 1977 af Craig Thomas. Selvom den er indspillet i 1982, føles den som en thriller født i 70’erne.
Det er en atypisk Eastwood-film. Både han og karakteren er på udebane. Han er ganske vist tidl. pilot i luftvåbenet, men han har aldrig været spion. Samtidig lider han af PTSD. Han er ikke den type skridsikre karakter, Eastwood oftest spiller. I hvert fald ikke på papiret.
To tredjedele autentisk spionthriller
Eastwood har heller aldrig – så vidt jeg husker – været spion, og det er ikke en spionfilm a la Bond, Bourne eller Mission: Impossible, men en langt mere autentisk affære. Noget nærmere f.eks. Marathon Man, selvom plot og handling ikke kan sammenlignes.
Den er bedst og særdeles spændende i de første to tredjedele, hvor Eastwood sniger sig ind bag jerntæppet og leget tagfat med KGB med hjælp fra kollaboratører på den anden side. Helt frem til og med tyveriet af det højteknologiske superfly.
Selve flyveturen er mindre spændende. Den skæmmes af gammeldags green screen-effekter og science fiction-gimmicks. Selv duellen mod den anden prototype er mindre medrivende end forventet, og hele seancen er kluntet sammensat og løjerligt retningsløs.
Jeg må derfor trække lidt fra, og det er ærgerligt, for den første del er rigtigt god. Samlet lander jeg på syv hjerter.
