GoldenEye er en actionthriller fra 1995 instrueret af Martin Campbell. Han er også manden bag Daniel Craigs første Bond-film, Casino Royale. Men denne gang er det Pierce Brosnan, han introducerer.
Bond er oppe imod en forbryderisk organisation, som stjæler adgangskoderne til et satellit-våben kaldet GoldenEye. Med disse kan de udføre terrorangreb overalt på kloden, og det må Bond stoppe med hjælp fra en kvindelig, russisk satellit-ekspert.
Filmen er begyndelsen på en ny æra i den årtier gamle franchise. Dels træder Brosnan til som den nye James Bond. Han overtager rollen fra Timothy Dalton, der kun nåede at lave to film som Agent 007.
Men det er også Barbara Broccolis første Bond-film. Hun er Albert R. Broccolis datter, og hun arvede Eon Productions og dermed også filmrettighederne til den britiske agent. Hun var i øvrigt 2 år gammel, da den første Bond-film havde premiere i 1962.
Flere af de gamle kræfter trådte tilbage sammen med farmand Broccoli. Det gjaldt bl.a. manuskriptforfatteren Richard Maibaum og titelsekvensmageren Maurice Binder.
Nye tider og klassiske dyder
Den nye titelsekvensmager er tydeligt inspireret af Binders forlæg. Du får den velkendte kombination af nøgne, dansende silhuetter og andet billedmateriale, men de har anvendt ny teknologi. Resultatet er faktisk rigtigt flot, og det illustrerer godt, hvordan filmen forener nye tider med klassiske dyder.
Titelmelodien er til gengæld traditionel. Her tog de flere chancer med nutidige kunstnere i 80’erne. Tina Turner er – lige som f.eks. Shirley Bassey og Gladys Knight før hende – et tidløst valg. En diva med et kraftfuldt instrument, der kan blæse filmen i gang.
Blandt andre traditioner er Bond også tilbage i en Aston Martin DB5. Det hører åbenbart til, for Craig gør det samme i Casino Royale. Mon den næste Bond følger trop?
Brosnan er god som James Bond. Han har masser af charme, men også den nødvendige fysik. På en skala fra Sean Connery til Roger Moore, ligger han tættere på Moore, men Moore er ikke bunden. Det er en horisontal skala, hvor Moore repræsenterer en Bond-æra med mere humor og fantasi. Det samme gør Brosnan.
Forrygende actionthriller
Han får selskab af bl.a. Famke Janssen, som er filmens femme fatale. En psykopat-nymfoman med lårbasser af stål. Hun viser sig at være en yndig, men bittersød mundfuld. Præcis som en god femme fatale skal være.
Bond er havnet i mellem de mandedræbende lårbasser.
Det er en forrygende actionthriller, som ganske vist følger med tiden på visse områder – f.eks. er den nye M en kvinde (Judy Dench) – men også favner de klassiske dyder og den gode, gamle Bond-opskrift.
Her er action og nye stunts i højsædet, og bl.a. sætter filmen rekord med et bungeejump på 220 meter. Brosnan er dog ingen Tom Cruise, så det er en stuntmand ved navn Wayne Michaels, som står i rekordbøgerne.
En anden fed actionsekvens er en biljagt med en kampvogn i Skt. Petersborgs gader. Og selvom det er den første Bond-film, der bruger CGI (i andre scener), er den scene udført i virkeligheden – endda i Skt. Petersborg.
Bond er tilbage med masser af nye kræfter og energi.
