Gulliver’s Travels

Jason Segel og Emily Blunt har aldrig set noget lignende.

Gulliver’s Travels er en fantasy-komedie fra 2010 instrueret af Rob Letterman. Han er også manden bag Shark Tale og Monsters vs. Aliens.

Lemuel Gulliver (Jack Black) er en singlefyr i 30’erne, der stadig leger med Star Wars-figurer og arbejder for en avis, hvor han sorterer post. En dag får han en ny kollega, som bliver forfremmet samme dag, og det går op for Gulliver, han selv er gået i stå.

Han forsøger at tage sig sammen og er lige ved at invitere journalisten Darcy Silverman (Amanda Peet) ud, men han bakker ud i sidste øjeblik og bilder hende i stedet ind, han er interesseret i et job som journalist – så hun giver ham en opgave og sender ham ud på en rejse til Bermuda-trekanten.

Det er en typisk Jack Black-film. Den er plat og forudsigelig, men også sød og underholdende. Det, der fungerer bedst, er kontrasten mellem Gullivers moderne, Jack Black-agtige facon og den usædvanlige verden, han havner i.

Det er ikke en film, hvor du hulker af grin, men mindre kan også gøre det, hvis du ikke har andet at lave.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.