Harry Potter and the Order of the Phoenix er den femte film i Harry Potter-serien baseret på J. K. Rowlings populære bøger.
Den er instrueret af David Yates, som blev franchisens faste instruktør. Han instruerede resten af filmene i serien, og efter en enkelt afstikker med The Legend of Tarzan, fortsatte han med Fantastic Beasts-filmene, der også foregår i Harrys univers, blot et århundrede tidligere.
Forbudt for børn
Harry er tilbage, og han er ikke længere for børn. Eleverne på Hogwarts vokser hurtigere end Rowling kan skrive deres historie, og det samme gælder naturligvis de mange trofaste læsere, som har været med fra starten. Men hun hænger på, og historien om den forældreløse troldmandslærling, der må bære hele verdens skæbne på sine skuldre, følger med.
Den unævnelige filmskurk lægger skumle planer, men Harry er den eneste, der har set ham, og ministeriet gør intet. I hvert fald ikke imod den trussel. De er faktisk overbeviste om, det umuligt kan være sandt, og de frygter, det i virkeligheden er et komplot imod dem, så de overtager skolen, for at indføre den kontrol, de føler er nødvendig. Men Harry og hans venner beslutter sig for at træne i smug, så de er forberedt, når Voldemort slår til.
Uhyggelig og dyster
Femte kapitel udvikler sig i mange nye retninger. Humoren er mere eller mindre forsvundet, og filmen er mere uhyggelig og dyster end nogen af de forrige. Historien er mere voksen, og der er mange nye facetter, børn ikke vil forstå. Det er til gengæld et stort plus, hvis man synes, de tidligere film måske alligevel var en anelse for børnevenlige.
Det er interessant at gense filmene kort efter hinanden. Især CGI-teknologien flytter sig hurtigt. Nok engang er filmen den hidtil flotteste, og springet føles endnu større denne gang. Enkelte CGI-skabninger stikker ud, men generelt er det en virkelig flot film.
Den mørke side
Der er også mere action; flere kampscener. Voldemort er tilbage, hver side samler sig, og nu gælder det om at kunne slås. Finalen, hvor troldmændene for alvor krydser tryllestave, er imponerende.
Men den glemmer ikke dramaet og den personlige fortælling. Harry kæmper både en indre og en ydre kamp. Den vækker minder om Star Wars. Valget mellem to sider. At finde sig selv og være tro mod sig selv. Men også at søge hjælp hos sine venner. At stå sammen.
I skrivende stund kan du se den på Max.
