Harry Potter and the Prisoner of Azkaban er den tredje film i Harry Potter-serien baseret på J. K. Rowlings populære bøger. Den er instrueret af Alfonso Cuarón, hvis øvrige film bl.a. tæller Children of Men og Gravity.
Harry er blevet teenager. En ung, handlekraftig mand, der ikke længere finder sig i hvad som helst. Da situationen hos plejefamilien spidser til, flytter han ud. Heldigvis er der hjælp at hente i troldmandsverdenen og hos vennerne på Hogwarts.
Imens er den berygtede Sirius Black flygtet fra Azkaban. Han blev dømt for 12 år siden for at have hjulpet Voldemort i det oprør, der bl.a. kostede Harrys forældre livet. Det forventes, at Black vil hævne sig på Harry, og ministeriet øger sikkerheden på Hogwarts.
Elementært, min kære Potter
I de forrige anmeldelser af filmene har jeg glemt at nævne, at de ikke blot er eventyrfilm, de er også en slags fantasy-detektivfilm. Der er altid et mysterie at opklare, og skurkens sande identitet er en gåde.
Denne gang er alles øjne rettet mod Sirius Black. Men de fleste kan nok gætte, det ikke er så enkelt. Det oplagte svar er aldrig det rigtige. Men gåden er god, og svaret er mere overraskende end forventet.
Harrys verden vokser stadig, og der er flere gode tilføjelser, både karakterer, væsener og andre elementer. Især et jeg elsker i film, men jeg vil ikke afsløre hvilket, da det vil spolere finalen, hvis du ikke har set den før.
Selvom børnene var rigtigt søde i de første film, sætter jeg pris på, at de vokser. Fordi filmene vokser med dem. Fra et yngre publikum til et ældre publikum. Mere drama, action og uhygge.
Visuelt er det den hidtil største og flotteste film også. Der er stadig lidt forældet CGI, men det bliver bedre og bedre.
I skrivende stund kan du se den på Max.
