Horrible Bosses

Horrible Bosses, også kendt på dansk som De satans chefer, er en komedie fra 2011 instrueret af Seth Gordon, hvis øvrige værker tæller Identity Thief og Baywatch. Det er dog en ringe anbefaling, da denne film er langt bedre.

Jason Bateman, Charlie Day og Jason Sudeikis er tre utilfredse lønslaver, som en dag får nok og beslutter at myrde deres chefer. De tre chefer spilles af Kevin Spacey, Jennifer Aniston og Colin Farrell.

Det er en mægtigt skæg komedie af den type, hvor almindelige mennesker roder sig ud i ualmindelige problemer. Denne gang er det ikke spionage, forbryderbekæmpelse eller lignende, men mord. Brutale mord.

De tre chefer er fantastisk sjove på hver sin måde. Spacey er den lede type sadist, han mestrer, og de to andre overrasker som hhv. skrupliderlig mandeæder og kokainsniffende tumpe. Gæt selv, hvem der er hvem

Det er en film fuld af skønne overraskelser. Intet går som forventet. Men det bedste er karaktererne og deres indbyrdes kemi. Både de tre venner og deres satans chefer.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.