Johnny English Reborn er en spionkomedie fra 2011. Det er den anden film med Rowan Atkinson, bedre kendt som Mr. Bean, i rollen som den kluntede, britiske spion, hvis navn du allerede har gættet.
Efter en mislykket mission i 2006 har en vanæret English været i eksil i fem år på et kloster i Tibet. Men han kaldes tilbage i tjeneste, da en kontaktperson i Hong Kong med vigtige informationer insisterer på at mødes med ham – kun ham.
Det udvikler sig til afdækningen af et forbrydersyndikat med tråde til både KGB og CIA samt en aktiv muldvarp i English’ eget agentur, den britiske efterretningstjeneste, MI7. Uheldigvis er det svært at overbevise nogen om det – ikke mindst English selv.
Hovedet under armen
Lige som den første film er det en parodi på især James Bond, men også genren generelt. Titelfiguren kan derudover sammenlignes med Frank Drebin i The Naked Gun og Clouseau i The Pink Panther.
Humoren er fjollet, nu og da satirisk, men ofte fysisk og falden-på-halen-agtig. Bortset fra sjældne øjeblikke med forbløffende kompetence, er English ualmindeligt klodset, og han handler ofte med hovedet under armen – eller sågar efterladt i papirkurven på kontoret.
Der er ikke meget nyt at se. Tværtimod føles den mere uoriginal end forgængeren. Tibet-vinklen minder mig om både Rambo III og Ace Ventura 2. Mest sidstnævnte.
Det er stadig en omgang udmærket søndagshygge. Atkinson er fint selskab, og det samme er Gillian Anderson, den nye MI7-leder, og Rosamund Pike i rollen som tjenestens adfærdspsykolog.
