Legend of the Guardians: The Owls of Ga’Hoole er en animeret eventyrfilm fra 2010 instrueret af Zack Snyder. Den er baseret på bogserien Guardians of Ga’Hoole af Kathryn Lasky.
I en verden fuld af ugler – og meget få andre dyr – lægger onde ugler skumle planer for at erobre verdensherredømmet. Men en ung og modig ugle stikker af til Ga’Hoole og alarmerer de legendariske vogtere – som også er ugler.
Ja, der er mange ugler. For mange, synes jeg. Nogle af dem er gode og underholdende karakterer, men de fleste er en anelse kedelige og udtryksløse. Især hovedpersonen, som er en slørugle. Man savner rigtige ansigter med karakter. Måske er jeg forvænt med Disney og Dreamworks? Flertallet af uglerne var bare kedelige.
Historien er baseret på hele tre bøger i en bogserie. Det er meget at klemme ned i én film. Forestil dig, at de klippede The Lord of the Rings ned til én film. Sådan føles det. Det går for stærkt, og man mærker tydeligt, der mangler noget.
Det er en flot film, men det er også det eneste positive at sige om den, og det er absolut Zacks svageste film.